SNART FUTURES FELLOW ANSØGNING

SNART FUTURES FELLOW ANSØGNING

SØS CHRISTINE HEJSELBÆK

Futures Designer, Artist & Lecturer

Download mit CV

Jeg kombinerer critical & speculative design med en strategisk tilgang til samfundsforandring

Hvem er jeg

Jeg er selvstændig designer, facilitator, kunster og formidler, og arbejder i krydsfeltet mellem digitalt design, service- og system design og kunstinstallation. Min praksis spænder bredt, men har altid det samme formål og røde tråd; Futures. Jeg er interesseret i spændingen imellem strategisk design og antropologi, at forstå menneskets natur i dybden, for at kunne skabe nye systemer, der driver forandring.

Primært omhandler mit arbejde teknologi i samspil med naturen, det digitale og det virkelige, mennesket og maskinen.

Min motivation

Min motivation bunder i en sense of urgency, som samtidskulturen reflekterer. Som designer har jeg altid haft den overbevisning, at hvis man skal skabe noget i verden, skal det gøre nytte og ikke tage noget bort. De seneste års begivenheder har skabt en fragmenteret virkelighed globalt, hvor mange er forvirrede og leder efter en bedre vej frem. Derfor tror jeg, at Futures Design netop nu har mulighed for at udnytte sit momentum, og det vil jeg være med til at drive.

Indenfor industrierne design, arkitektur og mode er der fortsat problemer med overproduktion, samt en forbruger, som ikke bliver føler sig engageret eller bliver uddannet godt nok, til at tage vare på produkterne. Her ser jeg muligheder for behavioural change - at skabe systemer, som muliggør en anden model. Med Futures Fellows mener jeg, at jeg i et netværk med de rette partnere kan skabe opråb.

Den største barriere på disse områder, er det stærkt forankrede globale system og konkurrenceevne. Danmark som designnation har en mulighed for at gå forrest i at knække koden til systematisk forandring.

  • Min praksis og min undervisning på Designskolen Kolding kredser omkring to metoder; Critical og Speculative Design. Bringer man disse i spil sammen med strategic foresight, mener jeg, at man kan skabe impact. Her handler det om at stille et kritisk øje på et given tema, industri eller andet, og via design kommentere på, hvor der bør optimeres. Når jeg arbejder med Speculative Design, udspiller jeg koncepter via scenarier, research og fantasi.

  • I mit arbejde med installationskunst benytter jeg mig nærmere af kunstens metoder frem for design, netop at skabe nye tankestrømme og provokere noget i beskueren / deltageren i værket. F.eks. med en kropsskulptur, som kan rense luften omkring dig i aktiv fotosyntese.

  • Workshops og metodeudvikling er også et område, som jeg har stort fokus på i mit arbejde. Jeg er en del af flere communities, og er lige nu igang med at stifte mit eget; IMMINENT, for Futures Design practitioners.

  • Mit arbejde er altid forankret i en bæredygtig strategi, f.eks. en måde at skabe nye digitale redskaber for designere, som vil nedsætte eller eliminere fysisk sampling. Med min erfaring i bio-design har jeg også undersøgt nye materialer, f.eks. hvordan en alge-art kan lede elektricitet og facilitere nye funktioner.

Lektor i Futures Design
*Designskolen Kolding

Facilitator på FutureDays konferencen 2025 *DDC & Anticipate

Freelance Futures Designer
& Strateg *Anticipate

Speaker på ART/WORK konferencen 2024 *Kulturens Selvstændige

Jeg forankrer uhåndgribelige koncepter i visuelle, sanselige løsninger og systemer, som har til formål at provokere vores antagelser

UDFORSK MIT FUTURES ARBEJDE HER

UDFORSK MIT FUTURES ARBEJDE HER

INSTALLATION / FUTURES